Skoda

Skoda stammer oprindeligt fra Tjekkiet, hvor to cykelsmede startede fabrikken i 1895. Det startede ud som et cykelmærke, men produktionen blev hurtigt ændret til også at omfatte biler, og blandt andet også våben før og under 2. verdenskrig. I dag ejes Skoda af Volkswagen Group, og markedsføres som koncernens stilrene lavprismærke.I Danmark blev Skoda for alvor populær med lanceringen af deres Skoda Octavia fra 1996, der blev kåret som “Årets bil i Danmark 1997”. Et par år efter, i 1999, kom Skoda ud med endnu en populær bil, nemlig Skoda Fabia, der også gik hen og vandt “Årets bil i Danmark 2000”. Den er i dag kendt for at være en økonomisk rigtig og familievenlig bil.Skodas motorsportshistorie er ikke helt uimponerende, og senest i 2013, vandt Skoda FIAs European Rally Championship. Og sejren var overbevisende, da Skoda i løbet af de 12 starter, endte med ikke mindre end 11 podiepladser hvoraf de 8 var sejre.